ARoS er et af Aarhus’ største kunstmuseer. I workshoppen arbejdede vi med at udvikle content til TikTok med fokus på korte, fængende videoer. Resultatet blev seks kreative, målgruppeorienterede videoer der præsenterer museet på en ny og engagerende måde.
TIKTOK WORKSHOP // AROS
I starten af 3. semester havde vi en TIkTok workshop, hvor vi skulle producere videoer for ARoS. Opgaven bestod i at arbejde strategisk med salgstragten og skabe content, der kunne engagere en selvvalgt målgruppe. Vi valgte at fokusere på 20-27-årige studerende.
Vi arbejdede med hooks, content-spor og sweet spot for at gøre videoerne både underholdende og relevante. Resultatet blev en række videoer, der viste, hvordan ARoS kan henvende sig direkte til de unge.
Min rolle
Jeg var med til at definere målgruppen og udarbejde både content-spor, hooks og sweet spot, så vi sikrede en strategisk sammenhæng i vores videoer. Vi placerede indholdet forskellige steder i salgstragten – fra awareness til conversion – for at skabe opmærksomhed, informere og til sidst motivere målgruppen til at besøge ARoS.
I produktionen havde jeg rollen bag kameraet, og efterfølgende havde jeg også ansvar for redigeringen af videoerne.